🔊  Heldagsskolens anti-mobbestrategi skal betragtes som en dynamisk strategi. Forstået således, at vi løbende forholder os til erfaret og indsamlet viden samt til eksisterende forskning inden for området, der kan give anledning til ændringer i skolens anti-mobbepolitik.

Målet med heldagsskolens anti-mobbestrategi er, at heldagsskolen er et godt sted at være og et godt sted at lære.  Anti-mobbestrategien skal sikre, at der på skolen arbejdes med at forebygge mobning samtidig med, at vi reagerer hurtigt og effektivt på akut mobning.

Mobning er ødelæggende for børns selvværd og livsglæde, der er en forudsætning for trivsel. Derfor tager skolen afstand fra mobning i enhver form, og arbejder på at sikre at alle børn trives. Alle børn skal have mulighed for at opleve sig som medlem af fællesskabet.

🔊

1. Giv dit barn opmuntring til at indgå legeaftaler på kryds og tværs i legegruppen
2. Tal ikke dårligt om andre børn eller deres forældre
3. Giv dit barn opmuntring til at forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv
4. Vær åben og positiv når andre forældre fortæller om deres barns problemer.
5. I forhold til digitale medier: giv retningslinier, lær at hjælpe, vis interesse, vær gode rollemodeller

🔊 Ord som mobning og drillerier bruges i flæng. Vores udgangspunkt er, at for at forstå mobningens fænomen, må vi først og fremmest have et fælles sprog og en fælles forståelse af mobning, der kan give os grundlag for at handle hensigtsmæssigt omkring mobning og trivsel.

Ord som mobning og drillerier bruges i flæng. Vores udgangspunkt er, at for at forstå mobningens fænomen, må vi først og fremmest have et fælles sprog og en fælles forståelse af mobning, der kan give os grundlag for at handle hensigtsmæssigt omkring mobning og trivsel.

🔊 Mobningen kan foregå åbent og direkte eller skjult og indirekte.

Direkte mobning kan være:
udskældning, råb, overfusning, grove drillerier, trusler, forfølgelse med videre

Indirekte mobning kan være:
mimik, hentydninger, sladder, bagtalelse, ignorering mv.

🔊 Digital mobning er, når sociale medier som Facebook og Snapchat eller mobiltelefoni bruges som værktøj til at udøve mobning.

Mobning på nettet og mobilen rammer hårdt, fordi:

• Man har aldrig ”helle”. Det er ikke begrænset til skolegården eller andre steder
• Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
• Det er svært at vide, om det afsenderen skriver, ”bare er for sjov”
• Sproget kan være hårdere, end når man står ansigt til ansigt. Det er ”nemmere” at mobbe, når man ikke kan se modtagerens reaktion
• Mobning kan organiseres og koordineres med mange sms’er eller beskeder på én gang fra flere personer

Feltet omkring mobning er yderst komplekst og kræver individuel stillingtagen fra gang til gang. Der er en gråzone mellem drillerier og mobning.

Vores udgangspunkt er, at når drillerierne mister karakter af tilfældighed, og når magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket, så er det et vigtigt forvarsel om mobning.

🔊  I skolens hverdagen er der det forebyggende arbejde:

• Der arbejdes løbende med trivsel på skolen og forebyggende indsatser i klassen, gennem skole-hjem-samarbejdet og gennem forskellige pædagogiske fora på skolen – fx pædagogisk udvalg (PU), pædagogiske arrangementer, pædagogiske rådsmøder med videre
• I skolens hverdag arbejdes der målrettet med at udvikle og styrke elevernes sociale kompetencer, herunder selvindsigt, selvkontrol, konflikthåndtering, motivation med videre
• Skolens personale er sammen med eleverne i alle pauser og deltager ofte i aktiviteterne
• Der laves hvert år en trivselsundersøgelse, der giver overblik over den generelle trivsel på skolen. Denne undersøgelse følges op i PKU (pædagogisk koordinerende udvalg) og tages af koordinatorerne med ud i afdelingerne, hvor det besluttes, hvordan der arbejdes videre med resultaterne
• Der samarbejdes med SSP om digital dannelse
• Der arbejdes med initiativer og aktiviteter, der gavner kammeratskabet og udvikler fællesskabet. Som en del af disse tiltag bibringes eleverne viden om, hvad mobning er – og forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at have en mobbefri hverdag
• Der arbejdes endvidere med at sikre at elever, der ikke trives, opdages og hjælpes. I udviklingen af elevernes sociale kompetencer arbejder de blandt andet med at anerkende hinandens forskelligheder, og de styrkes i selv at forebygge og håndtere konflikter konstruktivt og med fredelige kommunikative midler. Eleverne gives også mulighed for at udvikle og diskutere holdninger og selv vedtage sociale spilleregler for klassen, fordi medindflydelse medfører ansvarsfølelse og forankring i fællesskabet
• Den vedtagne anti-mobbestrategi er synlig og opdateret gennem arbejdet i skolebestyrelsen og personalegruppen
• Forældrene er med til at sørge for et godt samarbejde og en god atmosfære indbyrdes. Blandt andet ved deltagelse i skolens aktiviteter og ved at være i god kontakt med personalet
• Forældrene kan endvidere være primus motorer i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, som kan styrke kammeratskabsrelationer.
• Forældrene opfordres til at være bevidste om, hvordan de taler om andre elever, forældre eller skolen
• Eleverne kan gennem elevrådet tage anti-mobbestrategien op over for ledelsen

Hvis det forebyggende arbejde viser sig ikke at have været tilstrækkeligt og hvis mobning konstateres, skal de voksne straks gribe ind:

• når de oplever/hører ubehagelig ting, der har været sagt eller gjort
• når de oplever/ser/hører om, at nogle med vilje forsøger at holde nogen uden for
• når de oplever/ser/hører om, at der er børn, der slår eller på anden vis korporligt forulemper andre
• når de oplever/ser/ hører om, at der fortælles løgne eller spredes falske rygter
• Ledelsen orienteres altid ved konstateret mobning
• Forældre informeres og involveres
• Indledningsvis er det klasseteamets ansvar at gribe ind og gennemføre en samtale med det eller de relevante børn, der bliver mobbet og dem, der på anden vis er en del af problematikken for at afdække omfanget
• Dernæst tager klasseteamet kontakt til de implicerede parter; således at disse får medansvar for at stoppe mobningen
• Klasseteamet er gensidigt ansvarlige for at arbejde med den samlede klasse om problemet
• Der udarbejdes en plan for anti-mobbearbejdet. Afhængig af den pågældende problematik kan det her besluttes at inddrage andet relevant personale fx skolens konsulent eller SSP. Det er centralt, at hjem og skole hjælper hinanden med at løse eventuelle problemer
• Det understreges at alle skolens parter har medansvar for at politikken overholdes, uanset om man er medarbejder, forældre eller elev
• Det understeges, at det er nødvendigt at holde fokus på gruppeaspektet. Erfaring viser, at indsatser omkring mobning tager tid, og at sanktioner har en yderst kortsigtet effekt, jf. følgende citat fra Klaus Henriksen, der er anti-mobbekonsulent hos DCUM:

” Når man afdækker et mobbemønster og hører den mobbedes beretning, er det svært ikke at føle en voldsom indignation over det skete. Man identificerer sig med den mobbedes lidelser og får derfor ofte også en trang til at få oprejsning på offerets vegne og måske endda straffe den eller de mest synlige mobbere. Det er helt naturligt.

Men hvis formålet med interventionen er at få mobningen i klassen eller i gruppen til at ophøre, så er der ingen dokumentation for, at sanktioner har mere end en yderst kortsigtet effekt. Ikke engang i ekstreme tilfælde, hvor mobberen fjernes fra klassen eller fra skolen. Tværtimod viser erfaringen, at efter en kortvarig effekt falder gruppen tilbage i gamle mønstre. Mobningen består – nu blot med en lidt ny besætning af rollerne”

• Efter en anti-mobbeindsats evaluerer skolens personale indsatsen, der kan give anledning til en revidering af vores anti-mobbestrategi
• I tilfælde hvor en eller flere elever til trods for iværksatte tiltag fortsætter mobningen, kan skolens ledelse gribe til sanktioner

🔊 Hvis du/I føler, der er noget galt, så er der sikkert noget om det. Det er erfaringen, at man bør tage disse tegn alvorligt ved at snakke med børnene om det, hvis man oplever det. Tegn som du/I som forældre kan være opmærksomme på:

I skolen:

• Barnet vil ikke i skole generelt, bestemte dage eller timer
• Barnet er bange for at gå i skole eller til og fra skole
• Barnet går omveje til og fra skole
• Barnet begynder at klare sig dårligere fagligt
• Barnet får ødelagt sine ting, bøger eller tøj
• Barnet vil helst undgå at stå frem i timerne
• Barnet føler sig holdt udenfor af elever eller lærere

Kammerater/fritiden:

• Barnet undgår venner eller andre børn/voksne
• Barnet bliver indelukket og holder op med fritidsinteresser
• Barnet begynder at lege med mindre børn

Øvrige tegn:

• Barnet beder om ekstra penge eller begynder at stjæle
• Barnet nægter at fortælle, at der er noget galt
• Barnet ændrer adfærd derhjemme
• Barnet mister selvtillid
• Barnet kan ikke falde i søvn, græder sig i søvn eller har mareridt.

Helbredsmæssige tegn:

• Barnet har uforklarlige sygdomme
• Barnet har uforklarlige skrammer og blå mærker
• Barnet ændrer sove- og/eller spisevaner

Hvis du/I som forældre oplever, at jeres barn viser tegn på mistrivsel/mobning skal du kontakte relevant personale: Primærkontaktperson/klasseteamet, sundhedsplejerske eller skolens ledelse

🔊 Vil du læse mere om mobning, kan du prøve:

Konfliktloesning.dk

Dcum.dk

Jette Kofoed og Dorthe Søndergaard, Mobning: Sociale processer på afveje (Hans Reitzels Forlag, 2009).
Bogen indeholder en lang række relevante artikler. For eksempel en artikel af Helle Rabøl Hansen, ”Straf mod mobning og skoleuro”.
En anden artikel af Jette Kofoed, ”Digital mobning” og en tredje artikel om ”Forældrepositioner i elevmobning – afmagtsproduktion i skole-hjem-samarbejdet”.