🔊

I første omgang forsøger man at støtte barnet, så det kan forblive i sin klasse.
Det er den pædagogisk-psykologiske konsulent, der er ansvarlig for at støtten bliver etableret. Dette sker i et tæt samarbejde med lærerteamet og forældrene.

🔊

Hvis det viser sig, at de forskellige tiltag og den eventuelle ekstra støtte ikke hjælper barnet, bliver der sat en ny procedure i gang. I denne fase vil man undersøge, hvilke andre tilbud der kan være egnet for barnet.

Denne fase foregår i Center for Opvækst og Læring, Faaborg-Midtfyn Kommune, i et samarbejde mellem socialrådgiver, sundhedsplejerske og den pædagogisk-psykologiske konsulent.

🔊

Hvis Center for Opvækst og Læring vurderer, at barnet har brug for et andet skoletilbud end folkeskolen, overgår opgaven til et visitationsudvalg. Det er visitationsudvalget, der beslutter, hvilket tilbud der er bedst egnet for det enkelte barn.

For at visitationsudvalget kan beslutte, hvilket skoletilbud, der egner sig for barnet, bliver der lavet en pædagogisk-psykologisk vurdering. Det er en rapport, der samler den viden, man har om barnet.

I rapporten er beskrevet hvilke tiltag, der er afprøvet for at barnet kunne blive i egen klasse. Resultater af de undersøgelser som Center for Opvækst og Læring har lavet undervejs, indgår også i rapporten. Den pædagogisk-psykologiske vurdering danner grundlaget for visitationsudvalgets beslutning.

Hvis udvalget vurderer, at heldagsskolen vil være et godt tilbud til barnet og forældrene bakker op, kan barnet henvises til skolen.

🔊

Når visitationsudvalget har peget på heldagsskolen, som det bedst egnede tilbud til eleven, afholder man et opstartsmøde. Her deltager: 

• Forældrene 
• Lærerne og den pædagogisk-psykologiske konsulent fra barnets skole 
• Heldagsskolens ledelse og pædagogisk-psykologiske konsulent 
• Pædagog eller lærer fra heldagsskolen 

I første omgang er barnet ikke med, da formålet med mødet er, at kunne snakke åbent om barnet. Det giver også forældrene mulighed for at se stedet an og stille spørgsmål.

Er der efter mødet enighed om, at heldagsskolen er det rigtige tilbud, arrangerer skolen et rundvisningsmøde, hvor barnet deltager. Herefter bliver barnet visiteret til heldagsskolen og kan begynde.

Er forældrene uenige i visitationsudvalgets vurdering, bliver der truffet en formel afgørelse om, at barnet skal starte på heldagsskolen.

Forældrene kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, som herefter skal afgøre sagen.

Men i langt de fleste tilfælde bakker forældrene op om visitationsudvalgets beslutning.

🔊

Når barnet begynder på heldagsskolen bliver det tilknyttet en primær voksen, der enten er lærer eller pædagog.

Efter kort tid spotter den primære voksne, hvilke konkrete mål, barnet i første omgang skal arbejde med.

Målene tager afsæt i de anvisninger, som fremgår af den pædagogisk-psykologiske vurdering, der er udarbejdet i forbindelse med visitationen til heldagsskolen.

Efter de første tre måneder bliver der inviteret til 3 måneders møde for at følge op på opstarten.

🔊

Barnets ressourcer, vanskeligheder og mål bliver beskrevet i status- og udviklingsplanen. Den er det centrale styringsværktøj for den pædagogiske, psykologisk og faglige indsats og de mål, som skolen i hverdagen støtter barnet i at nå.

🔊

To gange om året, forår og efterår, er der netværksmøder omkring det enkelte barn. Mødet er et statusmøde og alle relevante personer i barnets netværk deltager:

• Forældrene
• Fra heldagsskolen deltager ledelsen, den pædagogisk-psykologiske konsulent og den primære voksne
• Socialrådgiver, hvis der er en sådan tilknyttet familien

Formålet med mødet er, at lave en samlet vurdering af om barnet udvikler sig. Det bliver drøftet, om der er behov for at få foretaget nye test af barnet. Det bliver også vurderet om heldagsskolen fortsat er det rigtige tilbud til barnet eller om det er relevant, at sætte gang i en udslusning.

På netværksmødet om foråret bliver der aftalt en revisitering til det kommende skoleår, hvis barnet skal fortsætte på heldagsskolen. Formelt er det heldagsskolens skoleleder, der skal godkende, at barnet kan fortsætte.

🔊

Ud over netværksmøderne holder heldagsskolen efter behov skole-hjem-samtaler med fokus på skolefagene, som i folkeskolen.

Hvis der opstår problemer med barnets trivsel, inviterer skolen forældrene til et trivselsmøde. Mødet har til formål at finde frem til, hvordan forældre og skole bedst samarbejder om, at støtte barnet i at få det bedre.

Både skole-hjem-samtaler og trivselsmøder kan komme i stand, hvis enten skolens personale eller barnets forældre mener, at der er behov.

🔊

Når barnet gennem et godt stykke tid har været i en positiv udvikling og trivsel, vil man på netværksmødet om efteråret drøfte, hvordan en eventuel plan for udslusning kan se ud.

Der er stor forskel på, hvad eleverne på heldagsskolen udsluses til.

Det kan være, at de vender tilbage til deres gamle folkeskoleklasse, at de skal på efterskolen eller specialskole.

Det kan også være, at de er klar til at gå videre på en ungdomsuddannelse, fordi man vurderer, at de kan tage folkeskolens 9. klasses afgangsprøve det efterfølgende forår.

En model for udslusning kan være, at barnet afprøver det nye skoletilbud inden start. I praksis kan det foregå ved, at barnet er med det nye sted én gang om ugen sammen med en voksen fra heldagsskolen. Hvis det går fint øges til to dage om ugen.

Det er et forløb, der kan strække sig over en lang periode og giver mulighed for en langsom tilvænning til de nye omgivelser, kammerater og voksne.

🔊

For de elever, der afslutter 9. klasse på heldagsskolen, kan der etableres efterværn. I praksis kan efterværn være, at et personale fra heldagsskolen er med de første dage på det nye sted. Efterværn kan også iværksættes som en ugentlig samtale.