Heldagsskolens organisering


Heldagsskolen Vantinge er opdelt i fire afdelinger: Indskoling, mellemtrin, overbygning og friluftklasse. Derudover opretter skolen hvert forår en afdeling for børn, der skal gå i forårs-SFO

Alle afdelinger har tilknyttet både lærere og pædagoger, der er organiseret i team. Det er det enkelte team, der er ansvarlig for klassens og den enkelte elevs faglige og sociale udvikling.

Heldagsskolen Vantinge holder til på den tidligere Vantinge Skole. Siden 2016 har heldagsskolen været en selvstændig skole med egen ledelse.

På grund af et stigende elevtal har politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune i forbindelse med budget 2019, afsat penge til en opgradering af heldagsskolens faciliteter i de kommende år.