Heldagsskole - trivsel & læring

🔊 En miljøterapeutisk tilgang betyder, at aktiviteter både i og uden for undervisningen er tilpasset den enkelte elevs ressourcer, vanskeligheder og behov.

Ud over en individuel tilgang til det enkelte barns ressourcer, vanskeligheder og behov, så har alle børn, der får tilbudt et forløb på heldagsskolen, et grundlæggende behov for struktur og forudsigelighed i skoledagen. Alle aktiviteter på heldagsskolen er derfor tilrettelagt i faste rammer for eleverne. En stor del af arbejdet med eleverne består i at være vedholdende og stå fast på at opretholde den ydre struktur.

Proaktivitet står centralt i planlægningen af arbejdet med børnene. Det er vigtigt, at de voksne hele tiden er to skridt foran og detailplanlægger. Jo mere proaktivitet, des færre konfliktsituationer opstår der.

🔊 En velkendt udfordring for nogle elever er, når de skal skifte fra en aktivitet til den næste. Det kan være vanskeligt for eleverne, hvis de ikke ved præcis, hvad de skal. Derfor er skoledagen fast struktureret og tilrettelagt efter, at eleverne altid skal kende tid, sted og opgave.

Børnene ved ikke, at der bliver arbejdet med tid, sted og opgave, men de ved, at der bliver arbejdet med, at de skal lave aftaler med de voksne ud fra spørgsmål om:

Hvornår skal jeg noget?
Hvor længe varer aftalen?
Hvorhenne foregår aftalen?
Hvad skal der ske?

Et eksempel på en aftale kunne være:
”Når vi har spist mad, skal vi i gården og spille høvdingebold. Når vi har spillet høvdingebold, skal vi tilbage i klassen og lave matematik”

Varsling af skift

For at fastholde forudsigeligheden og lette skiftene igennem skoledagen, bliver eleverne varslet inden skiftet sker.

I eksemplet ovenfor varsler den voksne skiftet ved at sige:
”Lige om lidt skal vi være færdige med at spise mad.
Bagefter skal vi spille høvdingebold”

eller 

”Nu skal vi spille høvdingebold. Jeg siger til, når der er to minutter tilbage af høvdingebold, så I ved, hvornår vi er færdige”

Tid, sted og opgave er sammen med varsling af skiftene fra aktivitet til aktivitet, med til at sætte rammen om skoledagen og skabe struktur. Det er helt essentielt for eleverne på heldagsskolen, at de oplever forudsigelighed og at de ved, hvad de voksne forventer af dem.

piktogrammer og skemaer

I indskolingen tydeliggøres klassens skema med piktogrammer. Det er små billeder sat op i rækkefølge, så eleverne hele tiden kan følge med i, hvor de er i dagens program og hvad der skal ske bagefter. Der er hverken indlagt spontanitet eller overraskelser.

På mellemtrinnet og i overbygningen bruger man almindelige skemaer. Hver morgen gennemgår lærerne dagens program og hvilke voksne, der er i klassen.

Heldagsskolens børn knytter sig ofte tæt til bestemte voksne og det er vigtigt, at de får at vide, hvis det er en anden voksen, der skal være i klassen den dag.

Gradvist bliver der i de store klasser arbejdet med at få mere ansvar. Der bliver stadig indgået klare aftaler om, hvad opgaven er og hvornår og hvor den skal løses. Men det er eleven selv, der finde ud af hvordan opgaven bliver løst.

Den voksne går til og fra i modsætning til de mindre klasser, hvor den voksne hele tiden vil være tilgængelig og fysisk tilstede.

🔊 Formålet med at være på heldagsskolen er, at styrke barnet til at kunne vende tilbage til den almene skole og fællesskabet i en skoleklasse. Derfor står arbejdet med at opbygge og udvikle det enkelte barns tillid og evne til at indgå i positive relationer med enkeltpersoner og på sigt med fællesskabet helt centralt.

For at sætte denne udvikling i gang skal lærere og pædagoger på heldagsskolen være i besiddelse af relationskompetence. Det er kompetencen til at etablere og fastholde positive relationer til eleverne individuelt og kollektivt, der understøtter trivslen og den alsidige udvikling for hver enkelt, og som muliggør, at klassen etableres som et læringsfællesskab.

De troværdige voksne

Kernen i relationsarbejdet er, at barnet erfarer, at de voksne er til at stole på – at de er troværdige. I praksis betyder det, at der skal være overensstemmelse mellem ord og handling: det, den voksne siger, er også det, den voksne gør.

🔊 Den ydre struktur er tydelig gennem hele skoledagen. Derfor er frikvarterer på heldagsskolen pauser med leg i faste rammer og regler, som de voksne styrer. Dermed bliver også frikvarteret en vigtig øvelse i løbet af skoledagen og en oplagt mulighed for at træne evnen til at indgå i større sociale sammenhænge og konfliktløsning.

🔊 Der bliver arbejdet med individuelle planer for elevernes udvikling og efter individuelle skemaer. Når en ny elev har været på skolen et stykke tid, bliver der lavet en status- og udviklingsplan.

Planen beskriver, hvordan det går med eleven og beskriver samtidig de udviklingspunkter, der ligger ligefor at arbejde med. Det kan være inden for både det skolefaglige såvel som det sociale område. Teamet evaluerer løbende målene i status- og udviklingsplanen og tilpasser dem barnets udvikling.

To gange om året bliver der lavet en rapport, som samler op på barnets udvikling gennem de seneste seks måneder og stiller nye faglige og sociale mål op for barnets udvikling. Rapporten danner udgangspunkt for det halvårlige netværksmøde og sendes inden mødet til deltagerne.

Børnene er ikke involveret i formuleringen af deres udviklingsmål, men de kender dem og ved, hvad de skal fokusere på for at udvikle sig.

På Heldagsskolen Vantinge har vi fokus på, at status- og udviklingsplanen er et dynamisk værktøj i skoledagen, som tydeliggør det enkelte barns udviklingsmål, og ikke blot et statisk dokument.