terapeutiske tilgange


På heldagsskolen går vi bag om den uhensigtsmæssige adfærd. Det er det første skridt hen imod, at kunne støtte eleven i at ændre den

Langt de fleste elever på Heldagsskolen Vanting har negative erfaringer med at have tillid til voksne og til det at gå i skole. Selv om eleverne har vidt forskellige sociale baggrunde og institutionserfaringer, er de styret af, at de mangler en indre struktur og at de har svært ved at sætte ord på følelser.

De fleste heldagsskolelever oplever helt almindelige handlinger i dagligdagen som opgaver, de skal bruge kræfter på at løse. For en heldagsskoleelev kan det for eksempel være en opgave, at skulle gå ind i bussen og sætte sig. Tanker om: ”hvor skal jeg sidde?” og ”hvem skal jeg sidde sammen med?” kan skabe stor usikkerhed og utryghed hos eleven. Det kan også være usikkerhed omkring, hvor bussen kører hen og hvad skal der ske, når den kommer frem? Hvis opgaven bliver for vanskelig og usikkerheden for stor kan det føre til vrede eller ødelæggende adfærd.

På heldagsskolen arbejder vi ud fra en miljøterapeutisk tilgang. Det betyder, at vi hjælper eleverne med at blive bevidste om, hvad de føler og oplever, når de bliver utrygge og reagerer med at blive vrede eller kede af det. Vi går kort sagt bag om den uhensigtsmæssige adfærd, som det første skridt hen imod at kunne støtte eleven i at ændre den.


mentalisering

Evnen til at kunne forstå andres følelser og tanker og sin egen adfærd, hedder mentalisering.

I et trygt og stimulende miljø udvikler barnet sin mentaliseringsevne fra den tidligste barndom. Det bliver gradvist i stand til at sige, hvordan det selv har det og samtidig fornemme, hvordan andre har det.

Børn, der ikke får opøvet evnen til at mentalisere, oplever mangel på indre struktur og stor usikkerhed omkring, hvordan de skal forstå sig selv og andre. De vil ofte udvise en adfærd, der ikke passer til situationen og blive mødt af voksne, der bliver sure på dem og synes, at de er uopdragne og forstyrrer. Børn, der ikke kan mentalisere, oplever at de bliver misforstået af verden og at de misforstår verden.

Mentaliseringsevnen hos heldagsskolens elever er enten ikke-eksisterende eller svag. De har brug for konkret støtte til at lære at se på egen adfærd og reflektere over, hvad der ligger bag. Et konkret redskab til at opøve basal mentalisering foregår gennem spejling.

Spejling styrker selvværdet

Et af de mest benyttede værktøjer inden for miljøterapien er spejling. Når den voksne spejler barnet, betyder det, at den voksne hjælper barnet med at sætte ord på, hvorfor det reagerer med uro eller vrede i en konkret situation.

Barnet kan mærke uroen i kroppen, men kan ikke forklare, hvorfor uroen opstår. Det giver derfor ingen mening at stille spørgsmål om, hvad der er i vejen? Men ved at anvende spejling som værktøj, får barnet en mulig forståelse af, hvad der har ført til uroen.

Omsat til praksis betyder det, at når en elev reagerer uroligt på at skulle gå ind i bussen, så spejler den voksne ved at konstatere: Jeg kan se, at du bliver urolig. Kan det måske være fordi, du ikke ved, hvor i bussen du skal sidde? I den samme situation uden spejling ville den voksne sige: Hvorfor bliver du vred? Gå nu bare ind og find en plads i bussen, så vi kan komme afsted.

På længere sigt vil hyppige spejlinger betyde, at barnet bliver mere nuanceret omkring sine følelser og bliver bedre til at reflektere over sammenhængen mellem følelse, tanke og adfærd. Det er en udvikling, der giver barnet nye handlemuligheder, fordi det nu kan sætte ord på sin uro og søge hjælp hos de voksne.

Spejling styrker relationerne

Ud over at gentagende spejlinger skærper barnets refleksioner over egen adfærd, styrker spejlinger med tiden relationerne til de voksne. Barnet oplever en tryg voksenkontakt, hvor det kan sige, hvad der er galt og en voksen, der er optaget af, at investerer tid og opmærksomhed i, hvordan det har det.

Når barnet oplever tillid til de voksne og relationen bliver styrket vil der ske en følelsesmæssig udvikling. Tid og vedholdenhed står derfor helt centralt i arbejdet med eleverne på heldagsskolen.


Neurosekventielle model

Den neurosekventielle model eller i daglig tale NMT (forkortelse for Neurosequential Model of Therapeutics) er en analysemodel, der undersøger, hvordan de forskellige funktionsområder i hjernen udvikler sig og hvad der sker, når udviklingen ikke forløber, som den skal. Man afdækker barnets tidligste opvækst, herunder tilknytningen til forældrene, familien og jævnaldrende.

Undersøgelsen kan gå helt tilbage til fostertilstanden, hvor man ser på, hvordan moderen/forældrene havde det under graviditeten. Ud over at analysere den tidlige opvækst, bliver de nuværende opvækstbetingelser undersøgt og på baggrund heraf bliver det fastlagt, hvilke sociale aktiviteter, læringsaktiviteter og 1 til 1-aktiviteter med en voksen, der kan støtte barnets udvikling.

På Heldagsskolen Vantinge bruger vi den neurosekventielle model til at undersøge de elever, der aldrig oplever indre ro og struktur og hvor dét, at sætte ord på følelser ikke er muligt.

Formålet med den neurosekventielle model er at finde andre måder, at arbejde med børnenes udvikling på. Deres hidtidige erfaringer med voksne har været så belastende, at de opfatter alle voksne som potentielt ”farlige”. Når hjernen registrerer fare går kroppen i alarmberedskab og reagerer med enten at kæmpe, flygte eller stivne. Det er en overlevelsesreaktion i det autonome nervesystem, som ikke kan styres.

Hjernens fire niveauer

Forenklet beskrevet er der fire niveauer i hjernen: hjernestammen, mellemhjernen, det limbiske system og cortex. Hjernestammen og mellemhjernen er næsten færdigudviklet ved fødslen. Fra fødslen og frem til begyndelsen af 20érne bliver hjernen færdigudviklet. Hvis barnet bliver belastet undervejs i opvæksten, er der risiko for at hjernens forskellige funktionsområder ikke udvikler sig, som de skal.

Når vi har lavet en neurosekventiel analyse af et barn, kan vi tilrettelægge målrettede indsatser, der styrker hjernens forskellige funktionsområder og barnets almene udvikling.


Regulerende indsats

Et barn med et overbelastet nervesystem og nedsat udvikling af de forskellige funktionsområder i hjernen har brug for en regulerende indsats. På heldagsskolen betyder det i praksis, at barnet skal være på enmandshånd med en voksen og lave beroligende aktiviteter.

En beroligende aktivitet er kendetegnet ved struktur, hyppige gentagelser og regelmæssighed og kan for eksempel være at:

  • Den voksne puster sæbebobler i forskellige rytmer, som barnet skal poppe
  • kaste bold med den voksne, der giver en rytmisk oplevelse
  • ridning og andre sansestimulerende aktiviteter

Gradvist vil barnet opleve større ro og blive bedre til at regulere sig selv. På et tidspunkt kobler den voksne et ekstra barn på. Målet er at få styrket barnet så meget, at det bliver muligt at arbejde med spejling for herigennem at kunne træne basal mentalisering.


Terapeutiske forløb

Et terapeutisk forløb kan tilrettelægges med barnet alene, med forældrene alene eller med barn og forældre sammen. Det kan give god mening, at både forældre og barnet deltager, da problemerne ofte vil udspille sig i mødesituationen.

Med den pædagogisk-psykologiske konsulents hjælp giver det nye muligheder for at kunne forstå, hvad det er der sker, når konflikter opstår i hjemmet og mulighed for at finde nye måder, at håndtere dem på.

Det er heldagsskolens skoleleder og den pædagogisk-psykologiske konsulent, der vurderer om der kan tilbydes terapeutiske forløb.